Jeg synes selv at det er rigtig rart at shoppe alene. Du kan selv bestemme hvor længe du vil bruge i de forskellige butikker, der er ikke nogen du skal tage hensyn til og du kan gå tilbage til den samme butik, hvis der lige var noget du var nødt til at se på én gang til.
Men jeg synes altid der har været et eller andet underligt over at shoppe alene. At man ikke lige har en veninde ved siden af sig. Men hvad er det der er underligt ved det, udover dét?
Jeg var ude og shoppe i dag og tullede glad rundt med mine poser, da jeg så nogle halv-venner/bekendte. Jeg gik nærmest i panik og tog elevatoren ned, for ikke at gå forbi dem, hvilket jeg aldrig gør! Da jeg kom ud af elevatoren, blev jeg totalt overrasket over mig selv. Hvorfor reagerede jeg sådan? Jeg kommer ikke til at se de fleste af dem mere, så kunne jeg ikke bare have været ligeglad? Jeg synes nok, at det var pinligt at shoppe alene, men hvorfor, når det ikke havde været pinligt resten af dagen? Er jeg bare ikke "sej nok" til at shoppe alene? Er man altid nød til at have sine veninder med sig, måske fordi man bare ikke kan klare sig alene?
Google
Ingen kommentarer:
Send en kommentar